Hvem vi er:

Ellen Muriel

22 å gammel, fra England:

» Jeg er priviligeret. Født i et land med gratis uddannelse for alle.
Vokset op i forholdsvis fred, med frihed til at udtrykke mig personligt og politisk og med et pas der giver adgang til alle verdens lande.
Dette er privilegier som jeg ikke personligt har kæmpet for, men rettigheder som en lille procentdel af verden er heldige nok til at blive født ind i.
Derfor har vi, der lige var heldige nok, et ansvar for at støtte dem der sætter deres liv på spil for at opnå det samme til dem selv og deres familier.
At forsøge at stoppe mennesker fra at få disse grundlæggende menneskerettigheder og straffe dem det lykkedes for, er I mine øjne uacceptabelt. Europa har midlerne til at håndtere denne situation på en human måde. Der er ingen undskyldning for at læne sig tilbage og se det ske.

Jeg har en baggrund i teater, musik og kunst og en stor passion for rejser.
Efter at have tilbragt tid i Asien og Mellemøsten tog jeg til Europa og blev en del af denne gale situation, som jeg nu ikke længere kan ignorere.«

Sofie Nissen

23 å gammel, fra Danmark:

» Set fra mit perspektiv har Europa et stort ansvar overfor disse mennesker, at give dem den velkomst de fortjener.
Især efter at have mødt tusindvis af dejlige flygtninge på Lesbos, knuser det mit hjerte at se den behandling de får ved grænserne og i lejrene.
Vi/Europa har pengene og pladsen til at hjælpe, men europæerne er bange for de fremmede og for at miste deres land.
Det går udover de mennesker der søger et liv uden fare.
Jeg er ærlig talt pinlig berørt over mit land og Europas handlinger og jeg håber at vores projekt kan gøre en forskel. I det mindste for de mennesker vi møder.

Jeg har rejst meget af mit liv.
Det har altid været interessant for mig at udforske nye steder og møde mennesker fra forskellige lande.
Da jeg boede i Tyrkiet i et år lærte jeg meget om tyrkerne og deres kultur og jeg lærte at acceptere forskellighederne fra mig selv.
Når jeg endelig er hjemme, bruger jeg en del tid med mine venner, vi tager til events, laver frivilligt arbejde eller drikker en helvedes masse kaffe på vores lokale cafeer.
Jeg har altid været glad omkring mennesker og jeg fandt nogle fantastiske individer på Lesbos, som heldigvis også gerne vil rejse og hjælpe mennesker i nød noget mere. «

Max Gumpert

22 år gammel, fra England:

» Dette er den største krise som Europa nogensinde har stået op i mod.
Det er absolut nødvendigt, at der kommer flere organiserede og koordinerede strategier fra alle de europæiske lande.
Både i forhold til de mennesker der er kommet til Europa og i forhold til de problemer i mellemøsten der skaber krisen.
Og det skal være snart!

Mit ønske for verden er, at Mourinho kommer tilbage som træner for Chelsea...
Naturligvis.
Jeg har for nyligt afsluttet mit skoleforløb på London School of Economics og derefter arbejdet som frivilligt på Lesbos i to måneder.
Mine hobbier inkluderer cricket, rugby og at synge (oftest meget højt på karaoke barer).«

Rie Alexandra Løwe Flint

25 år gammel, fra Danmark:

» Sidste år blev antallet af flygtninge i Europa forhøjet ekstremt.
Alligevel mener jeg, at Europa, f.eks. i forhold til Libanon og andre steder, ikke har en flygtningekrise, men en moralsk krise.
Vi er økonomisk og pladsmæssigt i stand til at byde disse sårbare mennesker varmt velkommen og vise at vi passer på hinanden.
Jeg tror, at nogle af grundene til at vi ikke gør det, er baseret på misforståelser og frygt.
Hvis vi gjorde, er jeg sikker på, at det ville plante fine frø for en lys fremtid.
Lige nu er mine tanker konstant ude på vejene med disse mennesker. De har ingen steder at tage hen.
Dette er grunden til, at jeg vil fortsætte med at være frivillig, efter jeg nu har været 5 uger på Lesbos.

I mit personlige liv bliver jeg inspireret af, at lave projekter af mange forskellige slags. Musik og at bygge interiør, er også en dejlig del af mit liv og en god måde for mig, at være tilstede, her og nu. «

Lucas Christian Burghardt

19 år gammel, fra Tyskland:

» Når vi ser historisk tilbage kan vi se, at dette er den største flygtningestrøm vi har haft siden 2. verdenskrig.
Det betyder, at Den Europæiske Union aldrig har mærket så stort et pres på vores grænser.
Men jeg mener ikke det er en undskyldning for, at være så uforberedte. I mange år har studier vist, at flygtningestrømmen ville stige dramatisk, men vores ministre og hovedkontorer har ikke reageret.
Som resultat af dette, sidder disse mennesker nu foran grænserne i mudderet med deres frosne børn.
Jeg tror stærkt på, at hver en handling gør en forskel, ligegyldigt hvor lille den er – et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en storm på den anden side.
Sikke en smuk tanke.

I mit liv giver musik og sport, såvel som videnskab, mig ro og mening.
Men efter at have arbejdet med flygtninge i 6 måneder, lavet interviews og været 6 uger på Lesbos, kan jeg ikke længere mærke nogen grund til at tage hjem. Ikke så længe der er omstændigheder at udbedre. Derfor glæder jeg mig meget til, at fortsætte arbejdet og ligeså til at gøre det med disse 4 dejlige og varmhjertede mennesker, jeg mødte på Lesbos.«